Sådan sikrer du, at din hvalp bliver velopdragen

Sød hundehvalp
Sådan sikrer du, at din hvalp bliver velopdragen
Henrik Andersen
-
14/10/2022
-

Hvis du netop har fået et nyt familiemedlem i form af en hvalp, så er det vigtigt, at du træner den. Det indebærer eksempelvis, at du lærer den nogle forskellige kommandoer samt at forstå sit eget navn. Her får du en række gode råd til kommandoer, du skal lære hunden at forstå, hvis du vil have en velopdragen hvalp.

Hvalpen skal lære sit navn at kende

Det første, der er væsentligt, når du skal opdrage en hvalp, er at du lærer den at kende sit navn. Det kan du gøre ved at sætte dig på gulvet med nogle godbidder, hvorefter du siger hundens navn med en glad stemme. Når hunden kigger på på dig, får den en godbid, hvilket gør, at navnet hurtigt kommer til at hænge ved.

I de fleste tilfælde vil hunden lærer sit navn at kende, da det bliver brugt utroligt meget. Dog skal du passe på, at den ikke ender med at blive døv over for sit navn – og det kan ske, hvis hunden hører sit navn konstant, hvorfor den lukker af og lader være med at reagerer på navnet. Det gælder især, hvis det bliver sagt ofte med et negativt toneleje.

Hunden skal lære at komme, når du kalder

Du kan lære din hund at komme, når du kalder, på mange måder. En sjov måde er eksempelvis at lege gemmeleg med hunden, når I er på gåtur. Gem dig bag en busk, hæk eller et træ og kald derefter på hunden. Når den kommer glad hen til dig, skal du give den en godbid og masser af ros.

Det er dog ikke kun, når I er ude at gå tur, det er muligt at lege denne leg. I kan også lege den i haven eller huset. Det, der er vigtigt, er, at hunden synes, det er sjovt, og den får masser af ros, når den endelig finder dig. Derfor handler det også om at have masser af godbidder og være i godt humør, når I leger legen.

Tag hunden med til hvalpetræning

Hvalpetræning er en god måde for hunden at tilegne sig de færdigheder, der forventes af den. Der findes mange steder, hvor I kan gå til hvalpetræning, og de fleste byer har et eller flere steder. Læs mere om hvalpetræning her, hvis du gerne vil vide, hvad det går ud på, og hvordan du melder dig til i netop din by.

Det kan være svært at overskue hvalpetræning på egen hånd, hvis du ikke har erfaring med det selv. Det kræver nemlig, at du sætter dig grundigt ind i, hvad der er vigtigt for hunden at lære, hvis den skal kunne omgås andre mennesker. Samtidig er det væsentligt, at du er kontinuerlig i din træning, så hunden lærer, at det er vejen frem.

Husk også at forkæle din hund med legetøj og evt. en hundehule eller en god hundeseng.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!